Fast medicin
Hvis du har brug for fornyelse af din faste medicin har du mulighed for at gøre dette på forskellige måder:
- Via vores hjemmeside – selvbetjening
- Via Min Læge App
- Ringe til sekretariatet mellem 9:00 – 15:00 (13:00 fredag)
Bemærk ved fornyelse af stærkt smertestillende og vanedannende medicin, skal du kontakte din læge.
Hvis du skal lave en fornyelse af din faste medicin, behøver du ikke at sende en mail til din læge, men blot forny medicinen via hjemmesidens selvbetjening, app’en eller ved at ringe til sekretariatet.
Ikke fast medicin
Ønsker du fornyelse af medicin, som ikke står på dit medicinkort, eller du ikke kan forny via selvbetjening, bedes du kontakte din læge mellem kl. 8:00 – 9:00. Det gælder også for medicin, som du tidligere har fået, som ikke længere står som fast medicin.